Udvikling af industrien

Udviklingsindustrien spiller en central rolle i den moderne økonomi. Den forbedrer produktiviteten, gør landbruget mere effektivt og øger statens indtægter gennem beskatning.

En række udviklingsstrategier forsøger at styrke industrialiseringen i fattige lande. Disse omfatter målretning af industrien, som har til formål at udnytte ressourcer og opbygge tættere forbindelser med virksomheder i målrettede industrier.

Produktion

Fremstilling er processen med at skabe et produkt, f.eks. en bil, en mobiltelefon eller tøj, ud fra råmaterialer og andre komponenter. Dette kan gøres enten manuelt eller med avancerede maskiner og masseproduktionsteknikker.

I udviklingslandene har fremstillingsindustrien traditionelt været en vigtig drivkraft for vækst. Det giver job til ufaglærte arbejdere, øger produktiviteten og driver den økonomiske vækst.

Fremstillingsindustrien er imidlertid også følsom over for globale tendenser inden for teknologi og handel. Svag importafspørgsel efter finanskrisen i 2008, fald i handelen med dele og komponenter og Kinas fortsatte ekspansion i den nederste ende af de globale værdikæder er nogle af de faktorer, der kan dæmpe væksten i fremstillingsindustrien i udviklingslandene.

Ikke desto mindre er der nogle argumenter, der støtter fremstillingsindustriens rolle som drivkraft for økonomisk vækst. Det drejer sig bl.a. om, at fremstillingsindustrien har større muligheder for intensivering og kapitalakkumulering end tjenesteydelser. Den udnytter også de stordriftsfordele, der følger af de tekniske uadskilleligheder.

Tjenesteydelser

Tjenesteydelser er en type økonomisk aktivitet, der leverer varer eller tjenesteydelser til forbrugerne. De omfatter job som f.eks. husholdningsarbejde, rundvisninger, undervisning, sygepleje og uddannelse.

Serviceindustrien er vokset hurtigere end fremstillingsindustrien i mange udviklingslande. Det skyldes, at det giver dem mulighed for at udvide handelen og indføre nye teknologier og processer, der kan gøre en forskel i produktivitet og beskæftigelse på lang sigt.

Disse tendenser har sat skub i væksten i en række servicesektorer, herunder sundhedssektoren (læger og andre medicinske specialister), uddannelse (lærere og rådgivere), transport (lastbiler og fly) og turisme (hoteller, krydstogtskibe). De bidrager også til at afhjælpe fattigdom gennem højere lønninger og støtter skabelsen af gode job.

Der er tre typer mekanismer, som er afgørende for udviklingen af serviceindustrien: specialiseret arbejdsdeling, innovation og efterspørgselsinducerede mekanismer. I Kina skyldes den underudviklede udvikling af transaktioner gennem markedet for tjenesteydelser hovedsagelig problemer med disse mekanismer og især et lavere niveau af specialiseret arbejdsdeling på markedet.

Handel

Handel omfatter udveksling af varer (materielle produkter, der fysisk sendes over grænserne) og tjenesteydelser (immaterielle varer som f.eks. turisme, finansielle tjenesteydelser og juridisk rådgivning).

Væksten i den internationale handel har været en vigtig drivkraft for den økonomiske udvikling siden 1990'erne. Den gør det muligt at specialisere markederne, hvilket igen sænker produktionsomkostningerne og øger afkastet.

Specialisering fører til stordriftsfordele, som kan udmøntes i højere produktivitet og lønpræmier for arbejdstagerne. Det giver også mulighed for at sprede nye teknologier og viden om ledelse, som kan bruges til at forbedre konkurrenceevnen.

Men udviklingslandene er fortsat ikke i stand til at udnytte alle fordelene ved handel fuldt ud på grund af en række hindringer, som højindkomstlandene har indført. Især er der stadig høje kvoter og toldsatser på mange arbejdskraftintensive produkter, der produceres i udviklingslandene, f.eks. tekstiler og beklædning.

Udviklingslandene kan imidlertid forbedre deres forsyningskapacitet og adgang til verdensmarkederne, hvis de får teknisk bistand. Aid for Trade er en vigtig del af WBG's arbejde med at hjælpe udviklingslandene med at løse disse handelsrelaterede problemer.

Turisme

Turisme er en form for international handel med varer og tjenesteydelser, som giver en økonomisk fordel for det land, hvor den finder sted. Den skaber også beskæftigelse og muliggør økonomisk diversificering i områder, hvor den industrielle udvikling er lav eller ikke-eksisterende.

Turismesektoren kan skabe betydelige økonomiske fordele for udviklingslandene ved at generere eksport, forbedre de finansielle og markedsmæssige vilkår, øge valutareserverne, stimulere udviklingen af ny infrastruktur og dannelse af menneskelig kapital samt skabe arbejdspladser. Den er også et godt middel til indkomstomfordeling og til bevarelse af kulturarvssteder og naturområder.

Turismen giver mulighed for at skabe indtjening i udenlandsk valuta på kort tid, hovedsagelig gennem inddrivelse af investeringsomkostninger og reeksport af turistkøretøjer. Denne proces kræver imidlertid omhyggelig planlægning og forvaltning for at maksimere værdien af industriens positive nettovirkning på økonomien.